MTM Engineering
MTM Engineering – Levering af ekspertise inden for strømforsyning og kommunikationsløsninger
MTM Engineering er en førende, specialiseret el-entreprenør med hovedsæde i Slane, Irland. Virksomheden er velkendt for at levere løsninger indenfor strøm- og kommunikationstjenester til missionkritiske projekter i og udenfor Europa. Dens omfattende ydelser omfatter design, løsninger til kabelbakker og indkapsling, kabelinstallation, lav- og mellemspændings-afslutninger, installation af samleskinner og tavler, samt en komplet pakke af IKT-tjenester leveret via CET Connect, en central del af MTM Group. Disse IKT-tjenester dækker opbygning af datacenternetværk, byggeri og indretning, fiberoptisk infrastruktur, verifikationstests, løbende service og netværksdesign. MTM betjener primært missionkritiske kunder inden for hyperscale datacentre, den farmaceutiske industri, vedvarende energi, elproduktion og kritisk infrastruktur.
MTM har et enestående ry for konsekvent at udføre komplekse projekter indenfor stramme tidsplaner. Virksomheden opererer ud af sit hovedkontor i Irland og har satellitkontorer i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Sverige, Italien, Spanien og Finland. Virksomheden er styret af sine kerneværdier – Mennesker, Integritet, HSEQ (Sundhed, Sikkerhed, Miljø og Kvalitet), Innovation og Tidsoptimering – og fremmer en kultur præget af ansvarlighed, sikkerhed og ekspertise. Disse værdier, kombineret med en fremsynet tilgang, har positioneret MTM som en ægte pioner i branchen. MTM har off-site produktionsfaciliteter i Irland, Italien og Finland, som bidrager til effektivitet og fleksibilitet i virksomhedens drift.
Fra familievirksomhed til markedsleder gennem vision, vækst og strategiske partnerskaber
MTM Engineering blev grundlagt i 1997 af Martin og Patricia Mee i det landlige Irland. Den er en anden-generations, familieejet virksomhed, med Brendan Mee, som administrerende direktør. Virksomheden startede med kabelinstallation og har siden udviklet sig til en førende aktør inden for strømforsyninger og kommunikationsløsninger i hele Europa. Efter at have overvundet finanskrisen begyndte virksomheden i 2013 sin internationale ekspansion og sikrede sig projekter rundt omkring i Europa og har nu over 1.000 ansatte. MTM lægger stor vægt på en stærk og samarbejdsorienteret kultur, hvor medarbejderne føler sig værdsat og får mulighed for karriereudvikling. Ledelsen tror på værdien af en fælles vision og en følelse af tilhørsforhold, hvilket gør MTM til mere end blot en arbejdsplads – det er et sted, hvor medarbejderne inspireres til at bidrage til et større formål.
I 2022 nåede MTM en vigtig milepæl da den trådte i et partnerskab med Waterland Private Equity, som yder strategisk vejledning og hjælp til optimering af processer. Med et klart fokus på opkøb, gjorde partnerskabet det muligt for MTM at accelerere sin vækst. Samme år foretog MTM nemlig sit første opkøb: Leo Larkin Electrical, en lille virksomhed inden for kabel-terminering, efterfulgt af yderligere opkøb, bl.a af CET Connect, ATSS og TA Ronan i Storbritannien. Gennem CET Connect udvidede MTM sine IKT-kompetencer, især inden for datacenternetværk, fiberoptiske løsninger og langsigtet netværksservice. Dette styrkede virksomhedens tilbud inden for digital infrastruktur.
Gennem disse opkøb og samarbejde på tværs af koncernen har MTM styrket sine kapaciteter og integreret specialfunktioner såsom indkøb, kommerciel drift, HSEQ og HR. Dette har øget effektiviteten og cementeret MTM’s position som markedsleder. I 2024 havde MTM Engineering og koncernen en omsætning på over €145 millioner, hvilket markerer en enestående transformation fra en lille familievirksomhed til en markedsledende aktør. Virksomhedens fokus på samarbejde, strategisk vækst og kontinuerlige forbedringer har gjort MTM til en fremtrædende aktør inden for strømforsyning og kommunikationsinfrastruktur i Europa. I dag er MTM Engineerings succes drevet af en klar vision, stærkt lederskab og en kultur med ansvarlighed og ekspertise på tværs af hele organisationen.