BODE og Ventura danner en europæisk gruppe inden for dørsystemer til offentlig transport – partnerskab støttet af Waterland og Venturas geninvesterende grundlæggere

Bolsward / Kassel, 3. juni 2026 – BODE og Ventura, to specialister i dørsystemer til offentlig transport, går sammen om at danne en europæisk gruppe med global rækkevidde. Transaktionen er initieret og støttet af Waterland Private Equity.
Som led i transaktionen erhverver Waterland sig en majoritetsandel i Ventura. Tidligere i maj erhvervede Waterland sig en majoritetsandel i BODE fra Schaltbau Group. Nu samles de to virksomheder for at accelerere væksten og skabe en endnu stærkere global gruppe. Både Venturas grundlæggere og ledelse samt BODEs ledelsesteam gen-investerer i den fælles virksomhed.

De to virksomheder vil fremover indgå i en fælles struktur og kombinere deres respektive styrker. De eksisterende hovedkontorer, ledelsesteams, organisationsstrukturer og brands i begge virksomheder forbliver uændrede. Parterne har aftalt ikke at offentliggøre de finansielle vilkår for transaktionen. Gennemførelsen er betinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser og øvrige betingelser.

En kombination med klar industriel logik
Den fælles gruppe vil forfølge en vækststrategi. Ambitionen er at bygge videre på den stærke europæiske base og udvikle gruppen til en førende global partner for tog- og busproducenter, OEM’er, samt offentlige transportoperatører (PTO’er).
Gruppen vil fokusere på at udvide produkt- og serviceudbuddet, styrke innovationskraften og yderligere forbedre hastigheden og kvaliteten i kundeservicen.
BODE har hovedkontor i Kassel i Tyskland. Virksomheden omsætter for mere end 250 mio. EUR og beskæftiger over 1.400 medarbejdere globalt. Ventura Systems har base i Bolsward i Holland, beskæftiger mere end 300 medarbejdere og har en omsætning på over 100 mio. EUR.
Begge virksomheder er godt positionereti deres respektive segmenter. De betjener førende globale producenter af tog og busser og arbejder tæt sammen med deres OEM-kunder om produktudvikling og levering. De har også tætte relationer til offentlige transportoperatører gennem service, vedligeholdelse og eftersalgsaktiviteter.
Sammen får BODE og Ventura kompatible teknologier, stærke ingeniørkompetencer og større geografisk rækkevidde. Virksomhedernes geografiske tilstedeværelse og kundebaser supplerer hinanden godt, især i Europa, Nordamerika og Asien. Det styrker nærheden til kunderne globalt.
For kunderne betyder kombinationen også stærkere ingeniør- og innovationskompetencer. Det vil understøtte hurtigere udvikling og levering af produkter og services.

Stærkere positionering for kunder i et strukturelt voksende marked
Offentlig transport er et langsigtet vækstmarked. Det understøttes af urbanisering, bæredygtighedsmål og fortsatte investeringer i infrastruktur verden over.
På tværs af begge segmenter efterspørger OEM’er i stigende grad avancerede og holdbare løsninger. Det understreger betydningen af pålidelige og teknisk stærke leverandører med servicekompetencer af høj kvalitet.
Komplekse projekter løber ofte over flere år. Derfor foretrækker OEM’er typisk partnere med en vis størrelse og en stærk finansiel position. Netop det kan den nye europæiske gruppe, som BODE og Ventura nu danner, tilbyde.

Fokus på vækst og innovation
Formålet med transaktionen er at opbygge nye kompetencer og øge innovationshastigheden. Det skal hjælpe kunderne med at imødekomme nye og skiftende behov.
Investeringerne vil især gå til innovation, international ekspansion og talentudvikling. Der vil også blive investeret yderligere i kvaliteten og hastigheden af service- og eftersalgsaktiviteter. Det skal hjælpe offentlige transportoperatører med at give deres passagerer en problemfri rejse.
Medarbejderne får samtidig nye karrieremuligheder i en voksende virksomhed med kunder over hele verden.

Næste vækstfase under Waterlands ejerskab
Både BODE og Ventura har allerede vist, at de kan opbygge en stærk position på højt specialiserede markeder. Begge virksomheder har samtidig formået at vokse og forbedre lønsomheden.
BODE var tidligere en familieejet virksomhed. Som en del af Schaltbau Group, der har base i München og siden 2021 har været majoritetsejet af private equity-investoren Carlyle, har BODE i de senere år styrket både sin operationelle effektivitet og profitabilitet. Ventura har indtil nu været ejet af sine grundlæggere, Jeroen de Nooijer, Jan Lont og Bas de Nooijer. Under deres ledelse har Ventura opbygget stærke ingeniørkompetencer, udvidet forretningen med succes og etableret sig som en meget succesfuld virksomhed inden for adgangssystemer til busser. Grundlæggerne geninvesterer i den fælles virksomhed. Dermed vil deres viden, erfaring og engagement fortsat komme alle eksisterende kunder til gode.

I den næste fase vil Waterland arbejde sammen med begge virksomheder, som hver især allerede står stærkt, om at opbygge en europæisk gruppe med global relevans. Netop på dette område har Waterland en lang og dokumenteret erfaring.

Tomas Simons, Partner hos Waterland, siger:
“BODE og Ventura supplerer hinanden rigtig godt. Det gælder både teknologi, geografisk tilstedeværelse og kunderelationer. Kombinationen er et vigtigt skridt i opbygningen af en europæisk gruppe med global relevans inden for dørsystemer til offentlig transport.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at BODE og Ventura hver især er stærke virksomheder – og fortsat vil være det. De har komplementære teknologier, kunderelationer og geografisk rækkevidde. Vi ser frem til at støtte begge teams i den næste vækstfase og samtidig bevare de styrker og kulturer, der har gjort begge virksomheder succesfulde.”

Thomas Giebisch, CEO for BODE, siger:
“Efter den nylige annoncering af vores partnerskab med Waterland er kombinationen med Ventura det første vigtige skridt på vores fælles rejse. Ventura er en højt specialiseret virksomhed med stærke ingeniørkompetencer og en fremragende position inden for dørsystemer til busser. Sammen kan vi udvide vores kompetencer, styrke vores internationale rækkevidde og skabe endnu mere værdi for vores kunder. Det gælder ikke mindst inden for service og eftersalg. Samtidig er kontinuitet afgørende. Hos BODE fastholder vi vores hovedkontor i Kassel, vores etablerede teams og vores mangeårige fokus på kvalitet, pålidelighed og kundeservice.”

Jeroen de Nooijer, grundlægger af Ventura Systems, siger:
“Dette partnerskab markerer et nyt og spændende kapitel for Ventura Systems. Gennem årene har vi opbygget en stærk international virksomhed baseret på innovation, ingeniørmæssig ekspertise og langvarige kunderelationer. I BODE og Waterland har vi fundet partnere, der deler vores ambitioner og værdier, og som kan hjælpe os med at accelerere vores vækst, samtidig med at vi bevarer den kultur, der har gjort Ventura succesfuld. Det giver os mulighed for at bygge videre på det, vi har skabt, og samtidig styrke vores kompetencer til gavn for vores kunder.”

 

Om BODE
BODE blev grundlagt i 1968 og er en tysk specialist i dør- og adgangssystemer til jernbanekøretøjer og offentlig transport. Virksomheden har hovedkontor i Kassel, beskæftiger mere end 1.400 medarbejdere globalt og betjener førende OEM’er og operatører i Europa, Nordamerika og Asien.
BODE udvikler og producerer dørsystemer, der er designet til lang levetid, høj driftssikkerhed og krævende driftsforhold. Porteføljen omfatter både udvendige og indvendige dørsystemer samt løsninger til perronadgang. Fokus er på sikkerhed, holdbarhed og ydeevne gennem hele livscyklussen.
Derudover tilbyder BODE omfattende after-sales service. Det omfatter vedligeholdelse, reparation og levering af reservedele. Med et globalt servicenetværk understøtter virksomheden kunderne gennem hele systemernes levetid og sikrer høj tilgængelighed og driftssikkerhed.
Yderligere information: www.bode-global.com

Om Ventura Systems
Ventura Systems blev grundlagt i 1994 og er en hollandsk specialist i dørsystemer til busser og offentlig transport. Virksomheden beskæftiger mere end 300 medarbejdere og betjener kunder i over 40 lande verden over.
Ventura udvikler dørsystemer til intensiv brug i bytrafik og har blandt andet introduceret teknologier som Plug Sliding Door og Rapid Sliding Door. Virksomheden arbejder tæt sammen med kunderne om løbende at videreudvikle sine systemer.
Ventura tilbyder service døgnet rundt med uddannede teknikere og lokale partnere. Det understøttes af træningsprogrammer og et globalt reservedelsnetværk, som bidrager til en konstant høj systemtilgængelighed.
Yderligere information: www.venturasystems.com

 

 

Pressekontakter:
Laurence Van Doosselaere | press@waterlandpe.com
Sebastian Köhnlechner | koehnlechner@asset-communication.de